TANTRA dag for par i Århus

Dette bliver en dag med mulighed for fordybelse af kontakten både imellem jer og også i jer hver især.

En dag hvor vi har fokus på sanselighed, afspænding, hjertekontakt og nærvær ♥
Vi vil lege med at opbygge og rumme mere energi, blandt andet gennem cirkulations-energiøvelser, som I kan tage med hjem og lege videre med.
Vi skal danse, bevæges og berøres. Det hele foregår med tøj på, og vi lægger vægt på at skabe et trygt rum. Arbejdet og processerne foregår indeni den enkelte, i rummet mellem jer som par, og i udveksling i gruppen.

Dagen kræver ingen særlige forudsætninger, bare at I har valgt hinanden og gerne vil fordybe jeres relation ♥ Nye og gamle kursister er velkomne!

Der vil være mulighed for fortsættelse.

Vi holder også et weekend kursus sidst i maj, på Vækstcenterets kursuslokaler på Solbakkevej 15, i Nørre Snede.

Tag endelig kontakt hvis I er interesserede / vil vide mere.

 


TANTRA ♥ Kort sagt handler tantra om at vække, bevidstgøre og rumme de instinktive kræfter, og gennemvæve dem med nærvær og kærlighed. Tantraens grundlæggende indstilling er at det hele er velkomment – lyset og mørket, det høje og det lave, elskoven og skænderierne. Der er mange forskellige slags tantra tilbud i dag. Vi tager udgangspunkt i Vækstcentertantraen. Når vi åbner os for at tage det hele med, bliver livet mere autentisk og livfuldt. Kontaktfladen udvides – både indeni os og i vores relationer. Med en tantrisk indstilling får vi en ramme til og en dybere forståelse af at de vanskeligheder vi møder kan blive anledninger til fordybelse, forvandling og fornyelse indad og udad.


 

UNDERVISERE
Karsten Skipper og Torunn Schei

Vores arbejde med tantra og kærlighed udspringer af vores passion for parforholdets muligheder.
Vi har mange års træning fra Vækstcenteret – i tantra og praksis hos Jes Bertelsen, trænings- og supervisionsgrupper i seksualitet & tantra med Neel Fasting, og træning i energiarbejde og hjertet med Helen Gamborg, Vi har desuden inspiration fra Process Work ved Process Work Institute i Oregon.

Vi har været sammen i 26 år, og har været fastboende på Vækstcenteret, i Nørre Snede, siden 2005. Her bor vi med vores to drenge på 14 og 11 år.


 

DATO
lørdag den 7/11  kl 10-17

STED

Mejlgade, Århus

PRIS: 900 kr pr person

 

TILMELDING
ved at skrive en mail eller sms til mig, og ved indbetaling på MobilePay nummer 44399, eller på kontonr.: 8401- 1070657 .
(Mulighed for at indbetale i 2 rater)