KROPsbevidsthed, HJERTEkontakt og NÆRvær
———————————
Dette forløb er for dig der ønsker at fordybe din kropsbevidsthed, hjertekontakt og nærvær.
Formen er et samspil mellem nærværsmeditation, healing, bevægelse og dans, krops- og energiøvelser fra Bob Moore, kontaktøvelser, og afspænding.
Vi vil udforske den levende energi i kroppen, og hjertets nærvær som døre til en levende tilstedeværelse. Den grundlæggende følelse af at være hjemme i vores levende krop, giver en forankring og centrering, en indre tryghed. Vi kan slappe af med os selv og bare være – uden at skulle lave noget om. Herfra opstår flow og nærvær naturligt. Når vi har en god kontakt til kroppen og bunden, tør hjertet åbne. Og når hjertet åbner, kan bevidstheden åbne. Vi kommer i dybere kontakt med hvem vi egentlig er, dybere inde end personligheden. Dette giver en oplevelse af frihed og forbundethed til alt andet – en følelse af at komme hjem.
Vi vil give plads til at den kraft, glæde og styrke der bor i kroppen kan komme til orde, og også til den dybere stilhed som det hele fødes ud af.
Forløbet kræver ingen særlige forudsætninger, udover lyst til at lære dig selv bedre at kende.
Vi mødes 6 onsdage. Den ene af de gange er min mand Karsten Skipper gæste-underviser 🙂
Mulighed for en fordybelsesdag i juni.
UNDERVISER
Torunn Schei

STED
i den skæve og sjælfulde lille sal i
Mejlgade 19, 1. sal, Århus
DATOER ♥
4 & 18. februar
4. & 25. marts
8. & 29. april
Alle aftner fra kl. 18-21.
Der vil være en pause undervejs, med snacks og te
PRIS: 2600 kr / studiepris: 2100 kr.
TILMELDING
ved at skrive en mail eller sms til mig, og ved indbetaling på MobilePay nummer 44399, eller på kontonr.: 8401- 1070657 .
(Mulighed for at indbetale i 2 rater)