hjertets glæde & livets lyst – en tantra weekend for par i Nørre Snede

I tantra arbejder vi med at vække, bevidstgøre og rumme de instinktive kræfter, og gennemvæve dem med nærvær og kærlighed. Tantraens grundlæggende indstilling er at det hele skal med – det lyse og det mørke, hverdagen og det spirituelle, det lystfyldte og det kedelige. Tantra tager mange former i dag. Vi tager udgangspunkt i Vækstcentertantraen.

Når vi tør møde os selv og andre med det hele, bliver livet mere autentisk og livfuldt. Kontaktfladen udvides – både indeni den enkelte og i relationer til andre – og baner vej for at vi kan forholde os til de vanskeligheder vi møder som anledninger til fordybelse og fornyelse indad og udad.

Vi skal lege med kraft, instinkt, lyst og glæde i kroppen, og forbinde det med naturen og elementerne.
Vi skal udforske polariteternes energi –  yin og yang indeni os og imellem os.
Vi skal gå på opdagelse i hjertets blidhed og nærvær, og undersøge friheden og kærligheden.
Vi skal lave energi- og meditationsøvelser, der udvikler og fordyber sanselighed og energimæssig opbygning og cirkulation – både i egen krop, og imellem jer som par. Vi skal danse, bevæges og berøres.

Det hele foregår med tøj på, og vi lægger vægt på at skabe et trygt rum. Arbejdet foregår i den enkelte, i rummet mellem jer som par, og i udveksling i gruppen.

Kurset kræver ingen særlige forudsætninger.

 

UNDERVISERE
Karsten Skipper og Torunn Schei

Vores arbejde med tantra og kærlighed udspringer af vores passion for parforholdets store muligheder.
Vi trækker bl.a. på inspiration fra flere års træningsgrupper og supervision i kærlighed, seksualitet & tantra med Neel Fasting, undervisning fra Jes Bertelsen på Vækstcenteret, flere års træning i energiarbejde med Helen Gamborg, samt fra Process Work ved Process Work Institute i Oregon.

Vi har været sammen siden 2000, og bor på Vækstcenteret i Nørre Snede, med vores to drenge på 11 og 8 år.

———————————

DATO
31. maj-2. juni 2024

TIDER
Fredag kl. 16 – 19
Lørdag kl. 9 – 13 og 16 – 19
Søndag kl. 9 – 13, vi afslutter med en fælles frokost

STED
Vækstcenterets kursusbygning på Solbakkevej 15, Nørre Snede
Overnatningsmuligheder i Nørre Snede: https://vaekstcenteret.dk/logi/

PRIS
2000 DKK per person / Studiepris 1500 DKK.

Pris for lækker økologisk vegetarisk forplejning: 400 kr (aftensmad fredag, frokost & aftensmad lørdag og frokost søndag samt te og snacks)

Bindene tilmelding ved indbetaling på kontonr.: 8401- 1070657 eller via Mobile Pay, på nummer 44399.

Selvom kurset afholdes i Nørre Snede arrangeres det ikke i Vækstcenter regi.