Blidhedens vej til indre styrke

Vores indre klima er ofte præget af kritik og hårdhed. Når vi begynder at møde os selv som vi er, uden at skulle lave noget om, praktiserer vi en venlighed og blidhed der smelter det hårde. Det giver indre vækst.

11  IMG_2451_2  1620373_284218575065774_1848896641_n-1

På dette kursus vil vi arbejde med at “komme hjem” til os selv. Centralt for et indre hjemsted er vores jordforbindelse og hjertekontakt. Jordforbindelsen og den grundlæggende følelse af at være hjemme i kroppen giver en styrke og forankring som giver os den indre tryghed som vi har brug for, for at kunne slippe frygten der som regel ligger bag det hårde indre klima.
Hjertet er inderst inde naturligt åbent. Det er dog desværre de færreste af os der lever vore liv ud fra åbne, uforbeholdne og tillidsfulde hjerter. De fleste har “sår” i hjertet, og pakker derfor hjertet ind i lag af forsvar og beskyttelse. Men et sted ved vi at vi igennem kærligheden kommer i kontakt med det smukkeste i livet, i andre mennesker og i os selv. Når vi åbner vores hjerter, mærker vi vores forbundethed med os selv, verden og med andre mennesker.

Du vil i weekendens løb få forskellige redskaber der kan hjælpe dig til at væve kropskontakt, nærvær og indre mildhed ind i din dagligdag. Vi vil fordybe og træne evnen til at være nærværende med dét der er, og ikke mindst vil vi give god plads til hvile og dyb afspænding, både fysisk og psykisk.

Formen vil veksle mellem meditation, healing, afspænding, bevægelse og enkle yogaøvelser (hvor alle kan være med). Der vil være udveksling parvist og i gruppen.
Kurset kræver ingen særlige forudsætninger. Der vil være mulighed for fortsættelse.

29.-30. september 2018 
Lørdag 10-17 Søndag 10-15
Pris: 1500 kr.
Mejlgade 19, 1. Sal,  Århus c