kurser & grupper

Der kan være mange ting der vækker ens lyst til selvudvikling – for eksempel en følelse af savn efter større glæde, dybde og mening i livet, eller en nysgerrighed i forhold til en selv og hvem man egentlig er, eller at være i svære processer i livet.

En selvudviklingsproces giver en dybere forankring og et mere ægte forhold til os selv og vores omverden. Det giver os mulighed for at få et andet udsyn og et større perspektiv på os selv og dét liv vi står i.

IMG_2454  IMG_2443  1620373_284218575065774_1848896641_n-1

Det handler om at vi tør åbne os for vores indre virkelighed – også de aspekter af os selv som vi ikke bryder os om. Ved at turde møde os selv som vi er, uden at skulle lave noget om, kan vi begynde at leve mere i overensstemmelse med os selv, og herudfra vokser glæde, ærlighed og styrke.
Som oftest er der brug for støtte på en sådan indre rejse, og grupper og kurser kan være et fantastisk rum til at gå lidt mere i dybden – i en atmosfære af tillid og kontakt.

Alle grupper og kurser afholdes i Vores Hus, i Mejlgade 19 i Århus. Det kræver ingen særlige forudsætninger at deltage, udover lyst.

Kontakt mig vedr. info eller tilmelding, eller hvis du ønsker at modtage information om fremtidige kurser.